AFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET
STADFÆSTELSE MED ÆNDRING af VVM-tilladelse til opstilling
af 11 vindmøller i Jammerbugt Kommune
IKKE MEDHOLD i klage over afgørelse om ikke miljøvurderingspligt
for ændring af vindmølleprojekt i Jammerbugt Kommune
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter den dagældende
VVM-bekendtgørelses § 7, stk. 1,1 jf. miljøvurderingslovens § 57, stk. 8,
nr. 2,2 jf. § 49, stk. 1, og efter lovens § 21, jf. § 49, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Jammerbugt Kommunes afgørelse
af 4. oktober 2018 om VVM-tilladelse til opstilling af 11 vindmøller
med tilhørende adgangsveje ved Nørre Økse Sø med følgende ændringer,
idet det bortfaldne er gennemstreget, og det tilføjede er anført med kursiv:
Vilkår 6 ændres til:
6) Der skal fjernes levende hegn omkring vindmøllerne 3, og 4 og 11, som
en afværgeforanstaltning for flagermuskollisoner. Som kompensation skal
der plantes nye hegn i en passende afstand fra møllerne.
Vilkår 7 ændres til:7) Der skal gennemføres en monitering af flagermusaktiviteten omkring mølle 3, 4 og 11 i det første driftsår for bl.a. at klarlægge betydningen af fjernelse af levende hegn samt fourageringsmønster. Såfremt moniteringen viser, at møllerne generelt udgør en risiko for flagermus i området, vil derkunne pålægges et driftsstop af møllerne i kritiske perioder med mange fla-germus omkring møllerne Vindmøllerne 10 og 11 omfattes af vilkår om driftsstop. Vindmøllerne skal slukkes ved lave vindhastigheder (under 6 m/s målt i møllehusets højde) i perioder, hvor store insektsamlinger forekom-mer ved vindmøllerne (dvs. fra solnedgang til solopgang i perioden fra 15. juli til 15. oktober).
Det indbetalte klagegebyr over VVM-tilladelsen tilbagebetales.Miljø- og Fødevareklagenævnet giver ikke medhold i klage over Jammer-bugt Kommunes afgørelse af 10. september 2019 om, at en ændret place-ring for en transformerstation ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse.
Det indbetalte klagegebyr over screeningsafgørelsen tilbagebetales ikke.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbrin-ges for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Miljø- og Føde-vareklagenævnet3 og gebyrbekendtgørelsens § 2.4 Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøvurde-ringslovens § 54, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.